
Skinke og æg til morgenmad når du tager til London? Behøver du slet ikke. I den smukke britiske hovedstad finder du nemlig masser af sunde, vegetariske og veganske (oh og endda glutenfri!) hotspots.
Tibits – 12-14 Heddon St, Mayfair
I en lille sidegade til den superpopulære Regent Street finder du Tibits, en hyggelig restaurant hvor du kan nyde morgenmad, frokost eller middag. Konceptet? Du fylder din tallerken med alle de lækkerier, som buffeten tilbyder dig, og derefter bliver din tallerken vejet. Du betaler for det, du har taget, så der næsten ikke behøver at blive smidt mad væk. Restauranten er vegetarisk med mange veganske og endda glutenfri muligheder. Ved hver ret er det angivet, om den er vegetarisk, vegansk, glutenfri, nøddefri osv. Praktisk! Og her er ingen standard kedelig buffet. Hvad siger du til falafel af sød kartoffel, ovnbagt pastinak med lækre krydderier, forskellige slags grøntsager, ovnbagte kartofler, grillede auberginer osv. Jeg gik tilbage til buffeten igen, selvom jeg virkelig allerede var meget mæt. Det var så lækkert! Og så har jeg ikke engang nævnt desserterne. Restauranten har endda sin egen kogebog kaldet Vegan Love Story. Love it!
Vantra Vitao – 5-27 Oxford St
Midt i Soho kan du besøge Vantra. Når du træder ind her, får du næsten følelsen af ikke længere at være i England, men i en lille restaurant i et tropisk sted. Alt her er vegansk, og maden tilberedes for at bevare så mange næringsstoffer som muligt. Derfor er alt raw eller dampet. Selv brownies og cheese cake! Her kan du også fylde din tallerken ved buffeten eller vælge en ret fra menuen. Jeg gjorde begge dele, så jeg kunne smage lidt af det hele. Buffeten er fyldt med lækre grøntsager, kikærter osv. Og på menuen finder du mundvandsdrivende retter som Flaxseed Wrap, Stuffed Courgette with Seed Cheese, marineret tempeh med grøntsager og quinoa og meget mere lækkert. Juice og smoothies her er også fantastiske. Rent faktisk en gave til din krop og dine smagsløg.
Vegan Hippo – 52 Rupert St
For burgere og hotdogs uden animalske produkter kan du besøge Vegan Hippo. Jeg selv gik efter Jackfruit-burgeren, og min ledsager spiste en hotdog med ekstra ost. Til dessert? Et stykke gulerodskage. Very yummy!
Good Life Eatery – 69 Marylebone Ln, Marylebone og to andre lokationer
Morgenmad med en Acai bowl, en matcha chia seed pudding eller kokosyoghurt får du hos Good Life Eatery. Men denne trendy restaurant tilbyder også salater, wraps, supper, curries og mere. Godt at vide: det er en sund restaurant med vegetariske, veganske og glutenfri muligheder.
Planet Organic – 23-24 Tottenham Court Road og seks andre lokationer
Med åben mund gik jeg ind i denne butik. Alt er økologisk og fantastisk. Og de har så meget. Fra færdiglavet falafel af sød kartoffel med tamarinsauce til omkring 50 slags økologisk og fair trade chokolade. Og du kan også sidde her og spise eller tage noget med. Du forstår: jeg skulle lige indenfor hver dag.
Rawligion – 3 Tottenham St, Fitzrovia
Denne lille restaurant var desværre lukket, da jeg ville derind. Al maden de serverer her er økologisk og hvor muligt raw. Også her har du Acai bowls til morgenmad, frokostretter som kelp nudler og blomkål sushi og diverse juicer og desserter.
Sagar – Royal Opera House, 31 Catherine St og to andre lokationer
En vegetarisk indisk restaurant, som jeg desværre ikke nåede. Kendt for sine curries og thalis.
Mildreds – 45 Lexington St, Carnaby og to andre lokationer
Ved lyden af retter som ‘srilankansk sød kartoffel og grønne bønne curry med ristet lime cashewnødder, ærte basmatiris og kokos tomat sambal’ løber vandet i min mund, men desværre havde jeg ikke tid til at besøge det chikke vegetariske Mildreds.
Tak London, vi ses snart!