
Italien, Ibiza, Amerika eller Grækenland… Uanset din feriedestination, kan det være udfordrende at holde sig til din (nye og sunde) kostplan, når du er på ferie. Vi giver dig tips!
Det er helt naturligt, at du ikke tænker så meget over, hvad du spiser, når du er på ferie. Du spiser oftere ude, de har ikke de ingredienser eller retter, du kender hjemmefra, og du tager lige lidt oftere en is, dessert eller anden ekstra lækkerbisken. Det er også helt okay og bør være muligt i din sunde livsstil. Men efter en uge på ferie behøver du ikke have taget 3 kilo på. Og hvem siger, at man ikke kan spise sundt, når man er på ferie?
- Ingen sommer uden is! Ikke sandt? Vælg en sorbetis i stedet for flødeis og tag en skål i stedet for en vaffel. Der er i stigende grad flere veganske muligheder for is, så spørg efter dem!
- Lad sodavanden stå og bed om vand (eventuelt med brus) og en skive citron.
- Drik ikke alkohol hver dag, og når du drikker; tag et glas i stedet for en hel flaske, drik langsomt og skift dine drikke ud med et glas vand. Det sparer dig for en masse kalorier, og du vågner op frisk næste morgen.
- I enhver restaurant har de grøntsager. Så når de ikke har noget vegansk på menuen, beder du om at få lavet noget til dig eller vælger alle tilbehørsretter, samlet en fin ret!
- Spørg på en restaurant om de kan servere dressingen separat. I Spanien eller Italien serverer de ofte olien ved siden af salaten. Det hjælper, ellers kan dit sunde måltid hurtigt blive til en tung kaloriebombe.
- Lad de stegte kartofler stå og bed om den kogte eller dampede variant.
- Del din dessert, et par bidder er som regel nok til at stille den søde trang.
- Tag lidt basisvarer med hjemmefra. Ingredienser til at lave en havregrød til morgenmad har de næsten i hvert land, men er du ikke sikker, så tag ingredienserne med hjemmefra!
Skal du tilfældigvis til Ibiza? Her finder du vores yndlingssteder, hvor du helt sikkert får lækker vegansk mad! Flere ferietips finder du i ‘Your 50 Days of Green Happiness’ sommerbogen.